Engangspaller – hvad er det, og hvordan kan de bruges?

dec - 29 2017 | By

Engangspaller bliver verden over brugt som underlag til handelsvarer – men folk har med tiden fundet ud af, at de kan bruges til meget mere, hvis man blot er lidt kreativ. Nedenfor giver vi dig inspiration til, hvad paller kan bruges til – især når det kommer til at indrette din bolig. Genbrugte engangspaller kan give dit hjem et rustik look og på grund af deres udseende, kan de let blende ind med ganske almindelige møbler. Derfor er de et super godt alternativ til dyre møbler, som man almindeligvis ville købe. Læs med nedenfor, hvor vi giver dig inspiration til, hvad paller kan bruges til. Hvis du gerne vil af med dine engangspaller, så har vi også beskrevet, hvordan du kan gøre det på bedst mulig vis for både dig, naturen og forhandleren.

Unikke borde, sengerammer og hylder

De tre mest almindelig indretningsinventarer, som folk bygger ud af paller er senge, borde og hylder. Især sengerammer, lavet ud af paller er blevet populært. En seng, som er lavet af pallerammer kommer til at se meget anderledes ud, end hvis man havde købt en ganske almindelig ramme. Den er billig, rustik og holder rigtig længe. Derudover kan den blende ind på en rigtig fed måde med alle de andre ting, som man har liggende i rummet, da der er tale om træ med en rimelig neutral farve. Udover disse tre ting, som er ved at blive ganske almindelige i de danske hjem, kan man også lave andre ting ud af paller. Der er faktisk ingen begrænsninger for, hvad man kan bygge ud af paller. De kan bruges både inde- og udendørs som alternative møbler. Du kan for eksempel sætte hjul på en palle, og få et mobilt bord i stuen. Hvis du synes, at farverne er kedelige og neutrale, kan du med fordel vælge en farve du synes om og male dine pallemøbler i denne. Som beskrevet ovenfor er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvordan du vælger at bruge europaller.

Få penge for dine brugte paller

Flere og flere palleforhandlere giver mulighed for at sælge dine paller til dem. Denne service er fordelagtigt for både dig, miljøet og forhandleren selv. I dette tilfælde sparer du ikke blot tid og penge, men tjener faktisk på det. I stedet for at skrotte pallerne, og bruge tid på at transportere dem til lossepladsen, så kommer virksomheden ud til dig, afhenter pallerne og giver dig penge for de brugte pallerammer. Virksomheden genbruger pallerne og de bliver lavet om til helt nye paller, som igen bliver sat i brug som underlag til varetransport verden over. På denne måde bliver miljøet også skånet og der er dermed ingen tabere.

PalleKoncept ApS
Køgevej 230
4621 Gadstrup
46 56 02 16