Yoga – sådan styrker det kroppen

mar - 01 2018 | By

Yoga øvelser

Har du hørt om yoga? Men afskrækkes du ved tanken om de mange smidighedskrævende yogastillinger? Så fortvivl ej. Du behøver hverken at være smidig eller have en god balance for at starte til yoga. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre noget godt for din krop, dit sind og din sjæl.

I det følgende kan du blive klogere på yogaens mange styrker – og måske endda få lyst til selv at prøve kræfter med denne populære træningsform!

Hvordan foregår yoga?

En yogatime indledes altid med en opvarmning af kroppen, hvor dynamiske stillinger ikke bare løsner op i kroppens muskler, men også får dig til at lægge dine tanker til side for en stund, så du er mentalt til stede.

En solhilsen er en klassisk indledende yogaøvelse, og herefter kan træningen fortsætte med en række både stående og siddende yogastillinger, der kombineres med åndedrætsøvelser. Stillingerne har til formål at strække kroppens muskler, sener og led, massere dine indre organer, blødgøre dit bindevæv og skabe smidighed i rygsøjlen og hofterne.

Godt for muskler, knogler og led

Alle disse øvelser har det tilfælles, at de styrker kroppen kernemuskulatur. Musklerne i hele kroppen strækkes ud, forstærkes og gøres smidige, og det giver dig en større kontrol over din egen krop. Samtidig sørger de styrkede muskelgrupper for, at dine led og knogler beskyttes på absolut bedste vis. Således er yoga gavnligt for hele din krop.

Men vejrtrækningsøvelserne har også en stor effekt. Når du dyrker yoga, træner du din dybe vejrtrækning, og denne måde at trække vejret på er særlig gavnlig for din krop. Dybe vejrtrækninger forbedrer din evne til at ilte dit blod, som når ud til dine celler og dine organer. Med ilt kommer energi, og denne energi styrker mange af kroppens processer.

Fordi yoga har fokus på bevægeapparatet og arbejder intensivt med styrkelse af dette, kan yoga indgå som en del af fysioterapeutisk behandling. Kunne du tænke dig at styrke din krop ved hjælp af yogaens teknikker, kan du gøre det hos en kompetent og alsidig fysioterapeut, hvor du får de bedste redskaber til at styrke din krop.

Tre ekstra gode grunde til at dyrke yoga

  1. Yoga sænker stresshormonerne i kroppen og har dermed en afstressende effekt.
  2. Yoga stimulerer hjernens produktion af feel good-stoffer og forbedrer dine kognitive evner.
  3. Yoga skaber balance i dit stofskifte, og derfor er det ikke ualmindeligt, at du taber dig ved at dyrke yoga.

Disse tre ting har i kombination med yogas opbygning af stærke muskler en generel styrkende effekt, der styrker din krop indefra og gør den modstandsdygtig over for skader, skavanker og sygdomme.
Fysioterapien
Centrumgaden 1
2750 Ballerup
44 65 36 18