Hvorfor får man søvnapnø?

jun - 25 2018 | By

Søvnapnø er en sygdom, som associeres med stærk snorken. Denne snorken er så voldsom, at den medfører kvælningslignende tilstande under søvn, så der opstår pauser i vejrtrækningen. Personer med søvnapnø vil typisk sove uroligt, hvor svedture og tissetrang også gør det svært at sove. Søvnapnø er en sygdom, som viser sig under søvn, men sygdommen medfører dog også symptomer i dagstiden. Grundet den manglende søvn oplever personer med søvnapnø typisk hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær. Hovedpine kan også opstå som følge af den manglende søvn. Disse fysiske konsekvenser af søvnapnø kan også medføre psykiske konsekvenser i form af dårligt humør, øget irritabilitet, nedstemthed og i værste fald depression.

Årsager til søvnapnø
Søvnapnø er hverken en medfødt sygdom eller en smitsom sygdom. Søvnapnø er i stedet en sygdom, som skyldes fysiologiske og anatomiske problemer. Forsnævringer i ansigstskellettet er eksempelvis er typisk årsag til søvnapnø. Disse forsnævringer, som eksempelvis for korte eller for smalle overkæber og underkæber, har stort betydning for respirationssystemet, da det således er sværere for luften at passere ubesværet igennem. Ligeledes kan eksempelvis for store mandler, svælgpolypper eller næsepolypper også være skyld i, at luftpassagen ikke foregår på optimal vis.

I tilfælde, hvor slimhinder er hævede som følge af allergi eller forkølelse, kan risikoen for søvnapnø også øges. Alkohol og forskellige former for afslappende og beroligende medicin er også medvirkende faktorer til at udløse søvnapnø.

Hvordan får man diagnosticeret søvnapnø?
Det er ofte personen selv eller personens samboere, som opdager de første tegn på søvnapnø. Den høje snorken vil med sikkerhed opdages af personens samboere, mens en generel søvnmangel også vil sætte sine spor. Betvivler du din snorkens slemhed, kan du downloade diverse apps til telefonen, som kan optage din snorken over natten.

Du bør overveje, om du kan være én af dem, der døjer med søvnapnø, hvis du snorker meget og generelt sover uroligt. I det tilfælde bør du vide, at det er muligt at få lavet en simpel undersøgelse for at få diagnosticeret søvnapnø på et søvnlaboratorie. Her vil du gennem med en cardio-respiratorisk monitoreringsundersøgelse få et apparat med hjem, som kan optage dig om natten. Du skal benytte apparatet i én til tre dage, hvorefter de dygtige søvnspecialister vil vurdere, om du lider af søvnapnø. Her måles der blandt andet på din vejtrækning gennem næsen samt dine vejtrækningsbevægelser fra brystkassen og maven. Din iltmætningen i blodet og puls sammenlignes eksempelvis også med din soveposition. Apparatet har således over natten samlet relevant information om dig under søvn, så specialisterne er i stand til at stille en eventuelt diagnose på søvnapnø.

Kan søvnapnø behandles?
Symptomerne af søvnapnø kan blandt andet kureres gennem brug af snorkeskinner. Det er derfor nyttigt at få diagnosticeret din eventuelle søvnapnø, da det efterfølgende vil være muligt at få tilrettelagt en individuelt tilpasset snorkebehandling, så både du og dine samboere igen kan opleve en uforstyrret nattesøvn.

Søvnlab
Vester Voldgade 86
1552 København V
78 77 16 45