Gør studenterkørslen så sikker som muligt

sep - 26 2018 | By

På trods af at man skulle tro, at fuldskab bag på ladet af en lastvogn ville kræve en hjelm frem for en hue, lever vores tradition med studenterkørsel dog stadig. For det meste er det en fornøjelig tid med glade og lettede studenter, der typisk pryder gadebilledet om formiddagen og skaber god stemning, mens de gradvist bliver mere højrøstede i løbet af dagen og stregerne på armen ikke længere kan tælles på én hånd.

Sikkerhed er rammen om den gode fest

Man tænker typisk ikke særligt meget over sin egen eller sine kammeraters sikkerhed, når man deltager i en fest, selvom sikkerhed skaber rammerne for den gode fest. For at sikre en god studenterkørsel er det vigtigt at tage sig lidt tid forinden til at vælge den rigtige virksomhed at køre med. De fleste firmaer har regler for acceptabel opførsel og sikkerheden i orden, da studenterne trods alt befinder sig fanget på ladet af en vogn i bevægelse.

Tjek at køretøjet og chaufføren har de rigtige tilladelser og evner

Først og fremmest skal man tjekke, om virksomhedens køretøjer er godkendte og om chaufførerne har de relevante certificeringer til at køre vognen under disse særlige omstændigheder. Hvis man skal bestille studentervogn til 2019, skal man skynde sig, hvis man vil have høj sikkerhed til studenterkørslen. Nogle virksomheder anvender kun chauffører, som har en baggrund inde for redning af mennesker, og som kan førstehjælp, hvis der opstår nogle uventede situationer. Både som student og som forældre er det rart at vide, at der er en ansvarlig, som kan tage hånd om både større og mindre problemer undervejs.

Uheld kan ske – især til vilde fester

Man kan selvfølgelig sagtens gøre sit bedste for at sikre de kommende studenter mod skader som følge af mangler på køretøjet eller dårlig kørsel, men mange af de relevante farer ved at feste på ladet af en vogn kommer nu engang an på festdeltagernes opførsel. Vi kender det jo alle fra almindelige fester, hvor man drikker alkohol og pludselig tør lidt mere.

Desværre kender vi også til de par stykker, der altid ender med at få lidt for mange drinks og som begynder at danse på bordene, smadre flasker og opføre sig upassende eller farligt. Forhåbentligt findes disse typer ikke på studenterkørslen, da det skaber en farlig situation både for dem selv, men også potentielt for de andre på den studentervogn. De fleste fulde personer er bare uopmærksomme, og det kan forekomme, at de får en gren eller to i hovedet undervejs. På trods af mindre skader har langt de fleste studenter en rigtig god fest sammen, så den største sikkerhed er altså god opførsel og en godkendt vognmand.

Studenter-Kompagniet ApS

Tåstrupvej 21

4672 Klippinge

60192946